Hvem bør eje artikelnummeret i en projektorienteret virksomhed?

Når man arbejder med PLM og ERP dukker spørgsmålet om artikelnummer næsten altid op før eller siden. Mange tager det som en selvfølge, at ERP bør eje varenummeret, da det er der, indkøb, produktion, lager og økonomi håndteres. I virksomheder med serieproduktion og katalogprodukter er dette som regel helt rigtigt. Produkterne lever længe, bestilles igen og skal styres stramt fra et logistik- og økonomiperspektiv.

I projektorienterede, ingeniørstyrede ETO-virksomheder ser hverdagen dog ofte anderledes ud. Her eksisterer produkter og komponenter som regel, fordi et bestemt projekt har brug for dem. De konstrueres som en del af leverancen, produceres én gang – måske et par stykker – og afsluttes sammen med projektet. Selvom enkelte designs kan genbruges senere, sker det sjældent uden ny teknisk vurdering og ofte med tilpasninger. I sådanne miljøer er det mindre indlysende, at artikelnummeret nødvendigvis bør oprettes af ERP.

Forskellen på kataloglogik og projektlogik

Meget af systemarkitekturen omkring PLM og ERP er formet af katalog- og serieproduktion. Der giver det mening, at varenummeret er stabilt, uafhængigt af projekter, og først og fremmest styret af logistik og økonomi. I projektorienterede virksomheder bliver dette billede forskudt.

Typiske kendetegn vi ser i projektdrevne miljøer er at:

• varer og komponenter opstår som følge af konkrete projekter
• genbrug sker, men ofte uformelt og efter ny vurdering
• engineering driver beslutningen om, hvad der skal eksistere

Når man forsøger at bruge samme nummerregime som i katalogproduktion, opstår der ofte friktion. Man ender med flere numre på det, som i praksis opleves som den samme del, og man skal tage ERP-relaterede beslutninger tidligt i konstruktionsfasen, ofte før både design og behov er stabilt defineret. Over tid kan dette gøre systemerne tunge at arbejde med, især for engineering og projektgennemførelse.

Der hvor det ofte giver mening, at identiteten opstår i PLM

I mange ingeniørledede ETO-virksomheder er det konstruktionen, der i realiteten afgør, at en komponent eksisterer. Ikke fordi den skal være en standard lagerartikel, men fordi projektet kræver den. I sådanne tilfælde er det ofte både naturligt og praktisk, at artikelnummeret oprettes i PLM, samtidig med konstruktionen.

Når delen senere skal købes eller produceres, spejles det samme nummer ind i ERP. ERP mister ikke kontrollen af den grund, men slipper for at etablere en ny identitet for noget, der allerede er klart defineret. CAD-filer beholder egne CAD-numre, og serienumre håndteres separat som instanser, men selve forretningsidentiteten bliver tydelig og genkendelig på tværs af fagområder.

I praksis giver dette ofte:

• færre numre at forholde sig til i projekterne
• mindre oversættelse mellem engineering og logistik
• bedre forståelse mellem PLM, ERP og produktion

Ændringsstyring og modenhed over tid

En almindelig bekymring er, at denne model svækker styringen. Erfaringen er ofte den modsatte. Når PLM ejer artikelnummeret, skal PLM også eje beslutningen om, hvilken definition der er gyldig til enhver tid. Revisioner, ændringer og frigivelse skal være tydeligt styret, så ERP aldrig er i tvivl om, hvad der faktisk skal produceres eller købes. Forskellen ligger først og fremmest i, hvor identiteten opstår, ikke i hvor stramt den forvaltes.

Det er heller ikke sådan, at alle varer skal behandles ens for altid. Mange projektvirksomheder har succes med at skelne mellem projektartikler og mere standardiserede artikler. Projektartikler oprettes og styres i PLM og spejles til ERP. Hvis en komponent senere viser sig at være egnet til genbrug, kan den promoveres til en mere standardiseret kontekst med strengere regler og tydeligere ERP-forankring.

Opsummeret

Der findes ingen universel facitliste for ejerskab af artikelnumre. I virksomheder med volumenproduktion er ERP stadig det naturlige sted for denne rolle. I projektorienterede, ingeniørstyrede ETO-miljøer ser vi dog ofte, at en PLM-drevet tilgang giver bedre flow, færre misforståelser og en nummerstruktur, der stemmer bedre overens med, hvordan folk faktisk arbejder.

Arkitektur bør støtte forretningen – ikke omvendt. Hvis du genkender udfordringerne beskrevet her, kan det være nyttigt at løfte blikket og se helhedsorienteret på, hvordan nummerering, ejerskab og samspil mellem PLM og ERP faktisk fungerer hos jer i dag. Ofte skal der ikke store ændringer til, før systemerne begynder at støtte arbejdsformen bedre. Tag gerne kontakt til os for en uforpligtende snak om, hvordan dette kan løses i praksis – gerne med udgangspunkt i netop jeres projekter og måden, I arbejder på.